Marvins Revolt

Oprør og revolte, nytænkning eller nedbrydning. De poppede støjknægte i Marvins Revolt bringer ingen af delene til torvs. Snarere forvalter de en forfladiget gengivelse af prætentiøs postpunk og tight støjrock. Det københavnske firkløver kan såmænd godt støje iørefaldende, men det kniber gevaldigt med at skrive gode sange.

Efter et par gennemlytninger af deres debutalbum er der faktisk ikke rigtigt nogen numre, der har bidt sig fast i øret eller andre erogene zoner. Det skulle da lige være linjen: »After sex you stole my car and it’s allright, you said I was going too fast«, fra introsangen ‘Revolted’. Men det er jo ikke godt nok.

Til gengæld kan man kort glæde sig, når forsangeren forlader mikrofonen og popforsøgene, og guitarerne lukker op for støjsluserne, så hvinende feedback fosser ud og rusker i det tungt og stramt spillende band, der så til gengæld smider tøjlerne og giver de lidt for stramme og pæne trommer de tæsk, de fortjener. Men det sker for sjældent, og sangene og sangeren, rammer ikke i nærheden af plet på denne reaktionære debut.