Schneider TM

Lige så innovativ og forfriskende den elektroniske scene i Berlin kan virke med både liflig electronica og benhård techno, lige så markant er mængden af mimere, der træder i fodspor på forgængerne og trækker det samlede niveau tilbage mod det jævne. Man kan derfor kun glæde sig over, at Dirk Dresselhaus under sit Schneider TM-alias endnu en gang illustrerer, at hans vandring ud i det store åbne musikalske landskab på én gang er uransagelig og helt hans egen.

Med sit elektroniske koben har han brækket den gamle kiste op med indierock, som han dyrkede den i midt-90’erne i blandt andet duoen Locust Fudge. Det er primært stemningen og melodierne, han jonglerer med. Imens lader han de elektroniske trommer sejle derudaf, perkussionarrangerede samples krible om kap i baggrunden og klangene fra den akustiske guitar lette som en tåge og samle udtrykket i et forunderligt parløb med hans afsøgende drilske vokal.

Alt fra lalleglade rim til decideret smukke og magisk, melodiske sange med tankevækkende strofer løfter sig fra den rodebunke, som albummet i høj grad også kan betegnes som. Det er forfriskende og på meget få måder som noget andet.