The Fiery Furnaces

Efter den stærkt eksperimenterende, men vellykkede udgivelse ‘EP’, og den kun få måneder gamle, syrede ‘Rehearsing My Choir’, hvorpå Matt og Eleanor Friedbergers 82-årige bedstemor medvirker, kan der ikke være tvivl om, at søskendeparret hører til blandt de mere nysgerrige indiemusikere. Men bedst som man troede, at det ikke kunne blive mere mærkeligt, at udtrykket ikke kunne de- og rekonstrueres flere gange, kommer ‘Bitter Tea’ og viser det præcis modsatte.

Kernen i musikken er stadig den stærkt skizofrene struktur, som igen byder på utallige stilistiske overraskelser. Alt lige fra kinesisk æskestemning og tådansende barok til gnitrende synth og medrivende ballader bliver prøvet af. Det er på én og samme tid frækt famlende og køligt insisterende – ikke mindst på grund af Eleanors vokal, der synes bredere end nogensinde, hvad enten den afspilles baglæns eller ej, og det bliver den faktisk nogle steder.

Det er nærmest umuligt for Matt og Eleanor at holde sig indenfor én ramme, og selvom der dybt nede lyder et fint ekko fra de tidlige albums psykedeliske rock og folk, så er lydfladen nu så spækket med abstrakte og sære symfonier, at det lyder som om, musikken hele tiden prøver at hoppe ud af sig selv. Og det gør ‘Bitter Tea’ til noget ret specielt. På den der øjenbrynshævende måde.