Orson

De er blevet kaldt ‘the missing link between Rolling Stones and Scissor Sisters’, og som debutalbummet ‘Bright Idea’ udspiller sig, er man faktik tilbøjelig til at godtage den sammenligning.

Det er et frækt og ørehængende miks af 70’er-rock og dansable attituder, amerikanske Orson trakterer med. Ikke mindst den kække singleforløber ‘No Tomorrow’ ligger godt i maven med sit homofile ‘nyn-med’-omkvæd. Men også straightrockeren ‘Tryin’ To Help’ og titelsangen ‘Bright Idea’, der emmer af ‘feel goodness’, har musikalsk gods nok til stryge ind på sommerens soundtrack med både grillfester og road trips.

Forrest i Orson-geleddet står forsanger og pianist Jason Pebworth, som både af udseende og stemmepragt kan minde en del om Scissor Sisters-sanger Jake Shears. Men ligesom ham har Pebworth desværre en tendens til at kamme over i en lidt skinger og skabet tone. Det skæmmer numre som ‘Last Night’ og ‘So Ahead Of Me’, hvor sidstnævnte øvrigt har kigget Maroon 5 lidt for meget i bedene, hvad angår stemning og melodi. Resultatet er et par noget ferske og blødsødne pop-sager.

Men selv med den anke in mente, skal man altså være et noget knotten gemyt for ikke at få lyst til at flytte fødderne til dette kække, frække og ganske udmærkede debutalbum fra Orson med melodimaterialet i orden. Om debuten ligefrem er nogen ‘Bright Idea’, som titlen bebuder, er dog så meget sagt. Men et fint soundtrack til sommeren – det er den.