Radiohead – hail to the kings

“Træk mig ud af flyet!” Sådan lød sødmens resignation frit oversat fra den himmelske ‘Lucky’, det sidste af fem fantastiske ekstranumre til en overvældende comeback-koncert fra drømmeholdet Radiohead, der fik en stopfyldt KB Hallen til at svæve i ekstase. De bange anelser nogle måske havde om en meget elektronica-inspireret koncert, baseret på de seneste albums og nye eksperimenter i studiet, blev gjort til skamme, da der allerede blandt de første sange blev budt på ‘Planet Telex’ fra monsteralbummet ‘The Bends’ og ‘Karma Police’ fra den lige så hypede ‘OK Computer’.

I det hele taget var det et rabalder af en greatest hits-koncert, der kom godt rundt om alle de mange mindre og større hits gruppen har præsteret, med undtagelse af de helt gamle numre fra ‘Pablo Honey’. Og koncerten var i høj grad en tilbagevenden til de håndspillede instrumenter, med en yderst tændt Thom Yorke i forgrunden, der gav alt hvad remmer og tøj kunne holde på både guitarer, klaver, tamburin og trommer.

I den over halvanden time lange koncert, blev der yderligere givet smagsprøver på nye numre, der pegede i mange retninger, men i høj grad vidnede om en kommende udgivelse i rockens tegn og fuld af Yorkes fascinerende stemme. Lige fra en energisk punkpolka, der varede et kort, men meget intenst minut, til en herlig klaversag, under titlen ‘4 Minute Warning’.

Og mens Thom Yorke dansede lystigt rundt med robotbevægelser og egyptiske powermoves, gik salen mere og mere amok i et inferno af klapsalver og skrålen-med. Det var et tydeligt overvældet band, der virkede opsatte på at cementere deres status, men samtidig ønskede at holde en fest helt uden krukkeri. Den ellers så ofte tavse forsanger var i grinebiderhumør og brokkede sig med et smil på læben, da han opdagede, at det tøjstykke han fik i hovedet under et nummer, ikke var en bh, men et “lousy tie”.

Klassikere som ‘Paranoid Android’, ‘Let Down’ og ‘Street Spirit’, blev fulgt op af mindst lige så smukke perler som ‘A Wolf at the Door’, ‘Black Star’ og en gåsehudsfremkaldende version af ‘You and Whose Army?’, hvor Yorke havde fået installeret et intimt webcam i pianoet, så hans fjæs blev projekteret op på en snes skærme bag ham til publikums store fornøjelse.

Eneste anke er det møg-irriterende ekko KB Hallens dårlige akustik gav i mange af sangene. Men, men: Det var slet ikke nok til at give ridser i lakken hos et generøst band, der i stor stil understregede, at de stadig er i pole position af moderne rock’n’roll.