Blackmail

Et tysk band med en tyrkisk forsanger, en italiensk trommeslager og to halv-spanske brødre på bas og guitar. På papiret ligner Blackmail et multi-etnisk kludetæppe, men det kommer dog ikke til udtryk i musikken. For orkestret placerer sig et sted mellem intense Placebo, rå And You Will Know Us By The Trail Of Dead og et ungt, støjende Nirvana. Og oven på alt det hårde anes lidt blid Brendan Benson i Aydo Abays stemme.

I det hele taget er Blackmail lidt som at støde på en god, gammel kammerat ude i byen – bare i et helt nyt sæt tøj. Det er ikke en ny musikalsk åbenbaring, men bandet præsenterer til gengæld en række fængende, forrygende og charmerende numre, som er fyldt med energi og spilleglæde. Det gælder for eksempel det vidtfavnende ‘Moonpigs’ og det dynamiske ‘Couldn’t Care Less’.

Mens støjende guitarer og fejende heftige trommer dominerer i lydbilledet, brydes det enkelte gange af synth-eksperimenter og blæsere. Det kunne Blackmail godt arbejde mere med, for variation savnes på et album, som alligevel ikke formår at holde pusten hele vejen over målstregen.