Niels Skousen

Nøgtern melankoli. Det er hvad der møder lytteren på det andet soloudspil fra skuespilleren, sangeren og musikeren Niels Skousen. Den nye cd fokuserer næsten hele vejen igennem på livet som en række af tab, livet som ophør. Ikke så mærkeligt for en aldret kunstner som Skousen, der har betalt sine priser for alle årene på vejen.

Som helhed placerer albummet sig i direkte forlængelse af det vellykkede singer/songwriter-album ‘Dobbeltsyn’ fra 2002, dén plade, der på Nikolaj Nørlunds initativ bragte Skousen tilbage på alle garvede rockelskeres læber. Hvem husker ikke onelineren derfra »det er bare en bagskid / der har holdt sig siden 68«?

Med de nye sange slår Skousen en mere eksistentiel stemning an med en kredsen om skønhedens og de intense øjeblikkes flygtighed i den smukke åbningssang ‘Roser og sne’. Frem for alt er det selve det at miste og at finde måder, der gør det muligt at leve med tabet, som Skousen koncentrerer sig om. Kærlighedstabet, ikke mindst, som på titelnummeret, hvor en enkel færgesejlads udgør rammen for fortællingen om et forholds opløsning: forholdet er slut, da færgen er i havn. Tabet af selvværd afløses af fortrydelsen over det i ‘De ord vi aldrig skulle have sagt’. Mest gribende er ‘Brevet’, hvor datteren pludselig skriver og gør det klart for den noget egoistiske far, der gik sine egne veje, »du var aldrig, der hvor jeg var«. Det er en klog, slidstærk udgivelse.