Teppop

Teppops debut-cd er en af den slags små gaver, der dukker op på en anmelders skrivebord og på en måde virker velkendt, men på den anden side ikke er til at få styr på. Og til det sidste efterlader den anmelderen med tilføjelsen af endnu flere grå hår og et rungende »hvad i alverden?«

For på en måde lyder de naivistiske synthpop-melodier på ‘Opretholdelse af unaturlige stillinger i unaturlig lang tid’ meget velkendte og ligetil. Men lige så snart man tror, at man har fanget dem, så muterer numrene til et mystisk rytmisk lydhelvede af avantgardistisk effektliderlighed.

Teppops lyd sender én tilbage til dengang datalogiundervisningen foregik på en Commodore 64 og en af yndlingsmelodierne var Rob Hubbards tema til ‘International Karate’. Det er også det naive og det legesyge, der går igen som et gennemgående tema, når Teppop giver lytteren en ordentlig trapeztur uden sikkerhedsnet.

Cd’en er ikke til at blive klog på, hvilket nok heller ikke er meningen. Den efterlader mig med en blanding af fascination og forundring. Jeg elsker den simple lyd, der er skrabet ned til det essentielle i melodien. Men ligeledes fascineres jeg af den perverse maltraktering af melodierne, og nyder når de skæve toner og rytmer tager overhånd.