Hvad skal man da også lige sige? Det er alt for tidligt på dagen i San Francisco, og i røret har en tydeligvis søvnig amerikansk musiker en ivrig dansker, der straks lægger ud med at erklære sin store beundring for hans musik.
»Øh, tusind tak, det var sødt sagt. Øh…«. Superlativer smidt i hovedet, allerede inden kaffen er sat over.
Men de rosende ord er velfortjente, for de to amerikanere Tyson Vogel, der betjener trommer, og Adam Stephens, der synger og spiller guitar og mundharpe, har som duoen Two Gallants begået en exceptionel original musik. De blander traditionel folk-musik og eksplosiv rock til tryllebindende sange, der kunne være lyden af Seattles Nirvana og Dublins The Pogues i en eksplosiv jamsession.
Duoens andet album, ‘What the Toll Tells’, er netop udkommet samtidig med, at en lang turné bringer dem til blandt andet København efter stop i de irske og skotske egne. Og valget af de grønne bakker og højlande som første stop synes da også indlysende til tonerne af duoens sange med smag for keltisk, melodisk rigdom og historiefortælling. Alligevel er Adam Stephens efter at være vågnet lidt mere op skeptisk over sammenligningen med den keltiske musiktradition.
»Jeg synes ikke selv, at vores musik specielt lyder som traditionel irsk. Men så alligevel, da megen amerikansk traditionel musik indlysende har rødder i den irske musik, er det jo nok sandt på en eller anden måde«, lægger Adam Stephens ud, inden han efter en længere overvejelse gør status.
»Det er nok sådan, at jeg som amerikaner ikke betragter den traditionelle musik, jeg er inspireret af, som europæisk, men mere som en amerikansk musik, fordi det er mit lands egne musikere, jeg hovedsageligt har lyttet til«.
Så du har aldrig som mange andre amerikanere været på jagt efter dine rødder i de irske pubber?
»Der fik du mig. Jo, da vi tidligere har spillet derovre, har jeg også været rundt for at lytte til deres musik ude på de små pubber, men jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig fandt det særligt interessant. Det virkede som om, at de har gjort musikken kommerciel for turisternes skyld«.
Fanget med den ene hånd omkring et krus Guinness kan Adam Stephens heller ikke løbe fra duoens navn, der er stjålet fra en roman af den store Dublin-forfatter James Joyce. En mand, der forstod at fortælle en historie over den tid, en historie nu engang tager. Præcist som Adam Stephens egne tekster, hvor lange fortællinger om kærlighedens grimhed og menneskers ondskab gør hver enkelt sang til en novelle i sig selv.
Så naturligvis er bøger en vigtig del af Adam Stephens liv, og lysten til at gøre sine sange til historiefortællinger tilskriver han hurtigt sin smag for de store forfattere. Men mest af alt en enorm kedsomhed over al den aggressive punkrock han brugte sine yngste år på at spille og lytte til. Indeni rasede en brækfornemmelse, fortæller Stephens om den tilstand, han var havnet i som musiker. Et eller andet skulle der ske, og åbenbaringen kom, da en ældre ven lånte ham sine slidte plader med gamle amerikanske folk-sangere.
»Alle kan skrive almindelige poetiske sangtekster, men sådanne tekster keder mig, og derfor fik jeg lyst til at skrive sange, der mere er historier med et plot, end det er lyrik. Jeg savner den historiefortællende dybde i nutidens musik«, forklarer Adam Stephens, inden han siger farvel fra San Francisco for endelig at få lavet den kaffe.
Two Gallants spiller på Roskilde Festival 2006, lørdag den 1. juli kl. 20:00 på Pavilion Scenen.
Interviewet med Two Gallants har tidligere være brag i Soundvenue Magazine #05, februar 2006