Amy Millan

Sideløbende med sit virke i indiepop-bandet Stars har den canadiske sangerinde og sangskriver Amy Millan arbejdet med sine egne kompositioner. Dem har hun indspillet helt tilbage fra 2000, og nu udkommer de så på solo-debuten ‘Honey From The Tombs’.

Og honning er, hvad man får. For Amy Millans perlende, let hæse Sheryl Crow-agtige stemme drypper af sødme, ynde og charme. Hun synger blidt og blødt, stille og knugende ligesom åndsfæller som Martha Wainwright, Sarah Hepburn, Cat Power eller Sophie Zelmani – ja, der er mange om budet. Og det er da også, som om sangerinden rider på en bølge af kvindelige solo-projekter som Jenny Lewis’ eller Isobel Campbells.

De folkede lejrbåls-sange både trøster, aer, varmer og putter sig om en som et lunt farmortæppe. Millans stemme er meget afslappende, behageligt og roligt selskab, og selvom stemningen ofte nærmer sig det melankolske, ryger den aldrig helt ned i mismodets dystre mørke.

I det hele taget der ikke meget ‘grav’ at finde i ‘Honey From The Tombs’. Så en hyggelig, rar og rolig stund er, hvad man kan forvente af Amy Millan, og det eneste, man kunne savne, er lidt skæv variation eller dugfriske udfordringer.