The Rapture

»Vores publikum skal ikke stå med armene over kors og analysere vores musik«, gjorde forsangeren det klart, sidst Soundvenue spurgte til The Raptures hybridrock. Efterfølgeren til ‘Echoes’, et af 2003’s bedste album, er en regulær festplade, indspillet og skrevet i løbet af et arbejdsår i New York, hvor koncerter mere eller mindre blev droppet.

Kvartetten kan sagtens selv levere godt materiale, men har formodentlig manglet nuanceringen på to’eren, i og med at hele tre forskellige producere har bidraget: Dj’en Ewan Pearson, Paul Epworth og – ganske utraditionelt – hiphoppens mesterkok Danger Mouse. Det er mange producere i køkkenet, men så længe de holder sig til, hvad de er gode til, lykkes det.

The Rapture gjorde rock dansabel og clubegnet. På ‘Pieces..’ er de sidste shoegazer-tendenser droppet – rank ryg og på med festtøjet. Tænk Television og Gang of Four, så er du med. Efter to vage indsatser fortsætter albummet i et moment, der er enhver club værdigt. Singlen ‘Get Myself Into It’ har på discomanér udjævnet forskellen på vers og omkvæd, og ‘First Gear’ har, foruden Luke Jenners fabelagtige skærebrænderstemme, elektroniske ansatser med en forvrænget synthbas, der kører på larvefødder gennem højtalerpappet. Uden gearskifte swinger det som tyk elektroblues, hvor den rytmiske stramhed godt nok er til stede, men MIDI-lugten fjernes af bandets virvar af indsatser og sublime sammenspil.

Læs interview med The Rapture i det nye nummer af Soundvenue Magazine, der er på gaden onsdag den 13. september.