Koop

Den stockholmske duo Oscar Simonsson og Magnus Zingmark kan ikke holde sig fra damegarderoben. Først var det blot et par genbrugskjoler. Nu er det med kampklar drag queen-makeup. Hvis man har hørt deres anbefalelsesværdige, femstjernede ‘Waltz For Koop’ er der dog ingen grund til rynke på øjenbrynene, for deres jazzmatronemusik er langt fra provoklunset.

Foregående album var et af den slags hemmelige album, der kunne sælges som varmt brød. På med den over lydanlægget i pladebutikken og straks røg en håndfuld over disken. Formlen med gæstevokalister og blide jazzviser med forbillede i Monica Zetterlund har desværre tabt pusten. Sangskrivningen er falmet som efterårsblade, og de ellers så stærke inspirationer glimter ikke længere som similisten.

‘Let’s Elope’ er bedste eksempel på, at de stadig kan reproducere støvet jazzswing anno 1930 – inden det blev ‘åh så moderne’ – med croon, vibrafon og håndspillet mol-melankoli. Det fjerlette bossa nova-groove gentestes på ‘The Moonbounce’, men lyder mere af pædagogrytmik end Antonio Carlos Jobim.

Selvom den romantiske fortælling ‘Whenever There Is You’ og dens filmiske hyggenygge rører ved følelserne, er hovedparten endt i komfortabel sofajazz med slidte armlæn af standardløsninger. Loungemusikkens omklamrende behagesyge med ‘jazz light’ sutteflasken sat for munden er tandløst, som at bide i mælkeskummet fra en café latte. Og selvom I opholder jer i forbuds-Sverige, så hiv gerne pibetobakken og guldøllene frem næste gang, tak. Livet er for kort til letøl og røgfri jazz.