Luomo

I modsætning til flertallet af den traditionelle clubscenes kunstnere nøjes den finske producer Sasu Ripatti ikke med at smide 12″ singler ud i ny og næ. I stedet formøbler han konsekvent udladningerne under sine mange aliaser og samarbejder (Vladislav Delay, Uusitalo, AGF/Delay, The Dolls for at nævne de mest fremtrædende) med fuldlængde albums, og gerne to-tre stykker om året. Efter forårets Uusitalo-album ‘Tulenkantaja’, der fortabte sig i nedkølet kedsommelighed, er han nu tilbage med sit tredje album under det mere opkvikkende Luomo-alias. Og igen fungerer den stærkt formorienterede indsats, med hovedvægt på futuristisk lounge og micro-house, glimrende i albumformat.

Trods den overvældende udgivelsesstrøm er originaliteten stadig slående. Det klareste kendetegn er hyperintelligente og labyrintiske kompositioner, hvor hver takt kunne være et jazznummer i sig selv. Her tegnes produktionen af housede baslinier, spændte synthflader, opsaksede beats og små organiske opbrud af guitar og klaver, konsekvent ført gennem et kontrolleret virvar af dubbede delay-effekter. De konstant varierende baslinier er fremtrædende, og AGF og Johanna Ilvanainens gennemstrømmende loungevokaler bringer et overbevisende nærvær ind i de designklare omgivelser.

Igennem en times spilletid holder han stilen ren, uden at lade enkeltdele løfte sig over det gennemgående udtryk. Det er spændende og udfordrende, når man læner øret op ad højttalerne, og luftigt og lækkert, når man lader lydene hænge i rummet.