Diverse kunstnere

Samtidig med at anden bølge af clubmusik fra Frankrig ruller afsted, bliver sidste søm sat i ligkisten for lyden af den første tsunami. Den var anført af Daft Punk, og lige siden de sank på dybt vand med pinlig plastikrock, er der ikke længere plads til velfriseret filterhouse-øreguf. Folket vil have serveret utæmmet rocklyd i clubdosis. Og de vilde, unge kids klæder sig efter musikken: Kulørt à la Bilka/Gucci, uterligt og alligevel casual. Eller forsidemateriale på hvilket som helst modeblad lige nu: Trash chic.

Pladeselskabet Kitsuné har samlet de børn, de helst vil lege med, og inviteret venner af huset med på den tredje Maison-opsamling. Simian Mobile Disco lægger for med dubbet synthpop. Et godt udgangspunkt, der afløses af The Whips »I wanna be trash!« rock’n’roll-piratkopi og mest af alt ligner et mandagsprodukt fra Meatloaf. Anderledes er det, når indienavnene The Gossip og Dead Disco præsenteres i skævvredne og vellykkede remix-versioner. Kræsne clubkids vil jo ikke have deres rockpizza au naturel, men med elektronisk bearnaisesovs og champagne ‘on the side’.

Resultatet er raverock tilført klassiske, kranieruskende technoeffekter. Det koncept er svært ikke at elske og er nabochikane af bedste skuffe. Især når Kitsuné-husets vin får bouquet af daggammel armhule og seksuelt ‘je ne sais quoi’ i selskab med Peaches-disciplen Fox N’Wolf. Eneste pæne dreng i selskabet er Erlend Øye, der runder af med en moderne bluesfortælling, en aspirin og et glas vand. Det trænger man også til efter 13 slag på trommehinden. Men så længe det varer, er man underholdt.