Paula Frazer & Tarnation

Tarnation udgav i 1995 og 1997 de to plader, ‘Gentle Creatures’ og ‘Mirador’, som begge i dag burde betragtes som to af den alternative countrys største hemmeligheder. På trods af, at det var det evigt hippe selskab 4AD, der udsendte de to plader, gjorde de aldrig noget større væsen af sig – især ikke når man husker på, at den alternative country ellers nød et af sine første kunstneriske højdepunkter i midt-90’erne. Den eneste fornuftige forklaring på denne fadæse må være, at 4AD ikke har haft den fjerneste idé om, hvordan man solgte country, og dermed har formøblet Tarnations muligheder for et gennembrud. Eller sådan noget.

Nu har Paula Frazer, efter to soloplader og et album med genindspilninger, genoplivet Tarnation. Frazer står som altid ved roret, og man kommer heller ikke udenom, at hun med hendes høje sopran, som ligger et sted mellem Margo Timmins fra Cowboy Junkies og Neko Case, altid har defineret lyden af Tarnation.

Det er imidlertid kun den halve sandhed, for også på ‘Now It’s Time’ er det holdet af musikere, der er med til at skabe den vellydende og ekkofyldte klang af de romantiske 50’ere. Enhver clairvoyant med bare en lille smule åndelig indsigt vil fortælle dig, at Patsy Clines ånd har taget ophold i Paula Frazer, og selvom nyhedsværdien sikkert er forsvundet, finder du ikke varmere sjælesang derude. Og så er det endda tilsat western-twang af den mest raffinerede slags.