Magenta Skycode

Finland. Landet der primært er kendt for myg, søer og saunaer. Hvor det mest kendte band for tiden er Lordi, der vandt sidste års Melodi Grand Prix! Hm, umiddelbart er der ikke så meget at prale af, men det kan nu godt være, at det gode finske folk alligevel har noget at være stolte af fremover.

For med Magenta Skycode, der nu udsender deres debutalbum på dansk grund, viser finnerne, at det sagtens kan lade sig gøre at skabe storladen og sørgmodig 80’er-inspireret popmusik i de 1.000 søers land.

Den finske kvartet byder sagte velkommen med det elegante åbningsnummer ‘Hands Burn’, som langsomt forbereder lytteren på, at her kommer et band, som gerne vil tages alvorligt. Først to et halvt minut inde i nummeret bliver man præsenteret for forsanger Jori Sjoroos flotte vokal, hvilket gør at man tvinges til at lytte endnu mere efter.

Herefter følger en række smukke, halvdystre pop-numre, hvor blandt andet introen til ‘People’ må være en venlig hilsen til The Clash-klassikeren ‘London Calling’, mens der næsten er svensk popkvalitet i nummret ‘Luvher Oh Hather’, hvor omkvædet besidder den sjældne ‘jeg-synger-da-med-selvom-jeg-ikke-kender-nummeret’-kvalitet.

Det er absolut et album til de små tusmørketimer, som der heldigvis bliver færre og færre af. Men mon ikke albummet sagtens ville kunne klare at blive lyttet til under høj forårsklar himmel? Det fortjener det i hvert fald.