The Shins

Sommeren ville ingen ende tage, da The Shins i 2004 smækkede deres navn fast på indielandkortet med den fantastiske ‘Chutes Too Narrow’. The Beach Boys i opdaterede klæder. Eller Modest Mouse med solstik. Bestem selv. En stribe knuselskelige popsange havde kvartetten med James Mercer i front i hvert fald begået, og ‘Wincing The Night Away’ trækker på ingen måde ned i den prognose. Lykkeligvis.

Selv om solstrålerne har fortaget sig en smule og efterårsbladene blafrer mellem guitarlinjerne, er ørerne atter i enerum med et særdeles opløftende album, der afslører, at The Shins’ flirten med studiets og elektronikkens mulighed endte i hed elskov.

Skal der beviser på bordet, ja, så er ‘Red Rabbit’ værd at fremhæve for sin sitrende tangent-intro og den suveræne ‘Sea Legs’ for sit afbrækkede beat og mildt dramatiske omkvæd, som må give The Flaming Lips ansats til misundelige mundvige.

Det er imidlertid stadig den sorgløse og 60’er-fornemmende tone, som også kendetegnede de to foregående album, der trækker stikket hjem for The Shins. Sange som ‘Phantom Limb’ og ‘Turn on Me’ er simpelthen forbandet velskrevne sager fra Mercers skrivebordskuffe, og så er det svært for alvor at blive irriteret på den lidt ambiente – og noget malplacerede – stemning, der hviler over et nummer som eksempelvis ‘Black Wave’.

The Shins har bladret en side videre i kalenderen og giver et særdeles vellykket soundtrack til sensommeren og det tidlige efterår – som vil kunne holde hele foråret igennem.