CocoRosie

Kan man udgive tre album fra samme univers og stadig være unik? Måske ikke, men der i det mindste stadig ingen, der er i nærheden af at lyde, som den dybt specielle søster-duo CocoRosie. Sierra og Bianca Casady blander nemlig stadig lækre beats med alskens børnelegetøj og human beatbox, mens Sierra dyrker sin operabaggrund og Bianca tillægger piget, hiphop-lyrik. Og det er stadig forbandet friskt, selv i tredje omgang.

For hvem er ellers så uforskammet kompromisløse og stadig så melodiøst fængende? Meget få, så absolut. Allerbedst er det, når lillesøster Bianca smider sine ungdommelige håndtegn på vokalsiden, og kun tillader storesøsters skønsang momentvis, som på det helt igennem fede åbningsnummer ‘Rainbowarriors’, hvor hun suppleres af et simpelt trommebeat, en af de der rislende regnstave og lidt lyde fra alskens plastiklegetøj.

Det er dog ikke ren dagsudflugt til legetøjsbutikken det hele. Pigerne vil også lige giver deres politiske besyv med, som på ‘Japan’, hvor Bianca synger »Everybody wants to go to Iraq / but once they go, they don’t come back / Bringing peanut butter, jelly and other snacks / We might have our freedom, but we’re still on crack«. Jo, jo.

Der er nogle mere eksperimenterende numre på albummet, der ikke ligger lige til rytmesansen, men det fungerer og charmerer, og så får Antony (kendt sammen med sine Johnsons) sneget sig med igen på lukkeren, den minimalistiske perle ‘Miracle’.