Funeral for a Friend

Fjerde album fra walisiske Funeral for a Friend er et sammenkog af et dusin klagesange om livets genvordigheder garneret med storladen guitar, et skvæt poppunk og en vokal osende af emo-weltschmertz. Sammenkoget er lavet på en gammelkendt opskrift, og trods arrige guitarer og dramatiske trommer, skærpes lytterens appetit aldrig. Det færdige resultat mangler kraft, virker lidt udkogt og med sin ufornyede emo-lyd synes pladen desuden at have overskredet holdbarhedsdatoen.

Ensformigheden træder frem som et ærgerligt, men meget dominerende karakteristika. Og selv når Funeral for a Friend forsøger sig med kontraster og breaks – som for eksempel på nummeret ‘Raise the Sail’ eller ‘The Diary’ – virker det mislykket og forudsigeligt.

I glimt er pladen interessant, for eksempel i ‘Out of Reach’ med dens fængende cocktail af knaldhårde metalriff og et bastromme-ridt, der kan mærkes i mellemgulvet. Men de interessante glimt ænses knap, før de er forbi og kørt over af en poppunk-guitar eller en kønsløs vokal med power ballade-klang. På ‘Great Wide Open’ bliver det for meget. Slagsangs-koret og pladens generelle svulstighed kammer over, og man indser, at løjerne skal dyppes i en solid brandert for at glide ned.