Michael Andrews

Dem der fik set den herligt skæve amerikanske film ‘Me and You and Everyone We Know’, da den gik i biffen, lagde måske mærke til den underfundige, elektroniske lydkulisse, som ledsagede billederne. Det er såmænd den samme lydsmed, som er på færde igen, blot i et tilbagelænet akustiske leje, hvor westernguitaren er den, som primært trækker det tunge læs. Michael Andrews har flere soundtracks i bagkataloget, og hans sans for at etablere nuancerede stemninger giver sig osse til kende på denne regulære albumdebut.

Michael Andrews viser på dette helstøbte udspil, at han sagtens kan stå på egne ben, uden nødvendigvis at måtte bygge musikken op omkring et visuelt bombardement. Godt hjulpet på vej af gamle vintagekeyboards og en porøs, emotionel vokal spinder Michael Andrews en fin lille, ulden sag, der både disker op med indbydende varme og samtidigt kradser lidt uden at irritere. Flere steder minder albummet om en mere munter version af Becks tilbagelænede tristesse-manifest ‘Sea Change’, uden at der dog ellers er yderligere paralleller mellem de to. Med andre ord har Michael Andrews med denne debut fundet sig godt til rette i den efterhånden vedholdende bølge af alternativ folk og country, der de sidste år er skyllet over Atlanten.