Printer

Mens den mere glatte electropop ført frem af blandt andre Nordstrøm, ubesværet er gledet ind på radiofladerne det sidste års tid, har de mere eksperimenterende og fremadskuende danske favntag med genren været mere begrænsede. Den elektronisk funderede gruppe Printer, ført an af produceren Lars Pellarin, er nu klar med deres andet fuldlængde album, der igen går mere op i at lege og arbejde videre med konventionerne, end at efterligne dem. De har nu fundet et fuldendt, smådystert udtryk orienteret mod dansegulvet, der klæder dem godt.

Numrene er udpræget repetitive med effektive beats og synthlinier og et væld af detaljer, der snor sig om hovedsporene og konstant pirrer nysgerrigheden undervejs. Ikke mindst det seks et halvt minut lange ‘I Swear’ med sin blidt vuggende electro-groove er et godt bud på en lille musikalsk rejse gennem natten, hvor man plejes med både stærke melodilinier og en formidabel lyd.

Mens den musikalske dygtighed på instrumenter og produktion ikke er til at tage fejl af, er den messende vokal, der toner frem på lidt over halvdelen af numrene, ikke altid lige god. Bedst er den på nummeret ‘Allright’, men grundlæggende savner den styrke til at kunne samle opmærksomheden numrene igennem.