Fridge

Siden 2001, hvor de udgav albummet ‘Happiness’, har der har været stille omkring den engelske postrock-trio Fridge. Især har bandets guitarist, Kieran Hebden, haft travlt med at producere under sit meget omtalte og roste Four Tet-alias, men nu er trioen ikke desto mindre klar med et splinternyt album.

Måske netop fordi der er gået så lang tid og ideerne har kunnet hobe sig op, er albummet er spraglet affære. Mens numre som ‘Clocks’ og ‘Lost Time’ stadig byder på klassisk postrock, når trioen her rundt om krautrock, jazz, folk, electro og en hel masse af det, der ligger derimellem. Det kan engang imellem virke hektisk, at man hver gang, man har nået at indstille sig på noget, bliver udsat for noget nyt, men modsat er det tydeligt, at genrehoppene mest af alt skyldes nysgerrighed, iderigdom og ikke mindst de tre gamle skolekammeraters glæde ved at spille sammen, og så er det nemt at tolerere lidt rod.

Det er den spilleglæde, der om noget er albummets styrke. Ingen af de ti numre bygger på synderligt spændende kompositioner, men selvom det fra tid til anden virker rodet, smitter musikernes kærlighed til det, de laver. Så selvom der på ingen måder er tale om noget stort, interessant værk, er det et dejligt og charmerende udspil fra Fridge.