Teitur

Den færøske singer/songwriter Teitur har på sit tredje album valgt at indspille alle 12 numre med tekster på færøsk. Dette stiller mig i en lidt prekær situation, eftersom det færøske sprog ikke mestres til fulde. Heldigvis har Teitur en dedikeret fanskare, som allerede har oversat samtlige tekster til både engelsk og tysk.

Albummet er spækket med smukke melankolske sange, der som oftest blot er flankeret af simpelt guitarspil, en smuk andenstemme, et gammelt klaver eller afdæmpede blæsere. Man kan fornemme, at Teitur, ved at nedtone de musiske udskejelser, bevidst tvinger lytteren til at tage stilling til og lade sig forføre af det, som er hans største talent, nemlig de smukke melankolske melodier, som på ingen måde behøver andet end et simpelt musikalsk skelet at læne sig op af.

Titelnummeret ‘Káta Hornið’ (et gadehjørne i Tórshavn), er et af albummets smukkeste numre, hvor Teitur i en ‘ude godt, hjemme bedst’-retorik smukt konstaterer, at man føler sig mest hjemme i sammenhænge, hvor omgivelserne kender og respekterer én. Om Teitur føler, han er vendt hjem med dette album, er meget muligt, men man må håbe, at hans internationale fanskare ikke glemmes, for man tørster efter mere, når man først har smagt på denne færøske version af melankoli.