Vi varmer op til Roskilde Festival med nogle af de mest spændende navne på Pavilion Junior scenen. Mød Turboweekend, der spiller pangfarvet danse-rock uden guitar.
Det er seriøse herrer, der tager imod i pladestudiet. De har travlt med at indspille debutpladen og bestemt ikke tid til at forlade et uglamourøst hjørne af Københavns Nordvest-kvarter til en snak om stjernedrømme. Ganske enkelt i erkendelse af, at succes forudsætter hårdt arbejde foran mixerpulten. De byder venligt på håndværkerkaffe.
Men sådan har det ikke altid været.
»Da vi jammede sammen i gamle dage, var det mest for at drikke øl, før vi tog til fest. Hvis vi overhovedet tog til videre eller bare løb nøgne rundt eller slog en prut. Det var i hvert ikke pigerne, der lokkede«, griner Morten, der under kunstnernavnet Oliver Switchdance er bassist i trioen Turboweekend. Lige som trommeslageren Martin og keyboardspilleren Silas, der har skiftet identitet til Jay Declan og Ivan Skavinsky Skivar.
De har kendt hinanden siden folkeskolens tredje klasse og delt øvelokale sammen siden teenage-årene. On and off. De har brudt flere gange, fundet sammen igen og er nu på tredje ægteskab. Som en hundehvalp, der altid kommer tilbage, lige meget hvor lang tid den har været afvist. De griner i samlet flok, da anekdoterne om det første grunge-band og øvelokalet i garagen hos Martins farmor vælter henover bordet, og det er stadig den kåde, ungdommelige gejst, der skriver musikken for det tre fyre i midt-20’erne.
Banduniformen
»Til hver musikgenre følger en bestemt uniform: Indieslips, rocklæder eller hiphop-hængerøv. Om man vil det eller ej. Vi ved ikke, hvilken genre vi selv hører under, så vi har selv opfundet et udtryk«, forklarer Silas.
Han har ret. Der er ikke mange bands, der lyder som et pastelfarvet ‘cookieland’, der trækker ligeligt på 90’ernes acid-amok og Devo, der siden 70’erne har været prototypen på et new wave-band med hang til udklædning.
Morten overtager: »Til første koncert havde vi racerkørerlignende kartoffelkostumer på med bandnavnet indgraveret med guldtråd. Det var vildt usexet, sagde min kæreste, og så fik vi lavet mindre kiksede uniformer i pangfarver, der lyser op i ultraviolet lys«.
Selvbestaltet turné
For nylig har de på en selvbestaltet turné invaderet Berlins gaderum med batteriforstærkere og kostumer, og hjemme i København har de fyldt klubberne eller spillet til privatfester i lejligheder med scene i den ene ende og moshpit i den anden. Nu er fodarbejdet gjort, en plade på vej til oktober og koncertkalenderen fyldt.
»Det virker bedst for os at lade en dj fylde gulvet, inden vi går på scenen«, fortæller Martin. »For koncerter skal man kunne danse til, selvom det er rock«.
Turboweekend er før blevet omtalt som »rock uden guitar«. Og de kan faktisk slet ikke spille guitar, men det afholder dem ikke fra at spille rock. Ligesom rock kan brygges på andet end øl og Jack Daniel’s, har de erstattet den seksstrengede med synthesizer-æstetik og skiftet barskabet ud med raffineret sukker, smøger og kaffe. Rock uden doping og uniformer er trods alt en illusion.
Turboweekend spiller koncert på Pavilion Jr. mandag aften kl. 19:30. Samt på weekendens Trailer Park Festival på Islands Brygge lørdag aften kl. 23:00