Clipse – frelste drugrappere

Det er meget muligt, at Clipse føler trang til at undskylde deres forbryderiske fortid sådan som de gjorde med koncertens indledende ‘Momma, I’m So Sorry’. Men herfra er alt tilgivet, da brødrenes oplevelser fra Virginias skyggeside danner grundstoffet i den musik, der endda har fået sit eget navn: Drug rap.

Fra første tunge tone blev der også slået hiphop af den hårde skole an. Stjerneproducerne The Neptunes’ synkoperede og nedbarberede beats danner en optimal rytmebund for Pusha og Malices monotont slæbende rap, der fløj som skarpladte salver ud over scenekanten.

Clipse er ikke blege for også at beskrive den angst og paranoia, der følger med den hårde livsstil. Det gør ikke bare gruppens musik interessant, men også liveshowet til en mere ydmyg og medrivende oplevelse, end hvad man ellers kan forvente af et stort hiphop-navn.

Det er Clipse, og numre som ‘Hot Damn’ og hittet ‘Grindin’ gav koncerten et fint klimaks. Men for anden dag i træk koster lydmanden en stjerne. Ganske imponerende hvordan man kan mudre selv de mest minimalistiske produktioner til.