Michael Falch

Det blev lidt af et comeback for Michael Falch, da han i 2006 udgav ‘Falder du nu’, der blev rost for sine hudafskrabede tekster og optændte rockudtryk. For denne anmelder fremstod den tidligere Malurt-frontmand da også særdeles sympatisk, mens albummets vers derimod virkede temmelig kluntede, og de éndimensionelle arrangementer var som Bruce Springsteen hørt gennem Ulf Lundell.

Nu er Falch så tilbage med 11 nye sange, der lig forgængeren er hjulpet til verden af DAD’s Jesper Binzer og Boat Man Love, der denne gang optræder som decideret backingband. Og måske er det den berygtede generationskløft, der bærer skylden, men jeg kan altså ikke sige meget godt om ‘Sang til undren’, som lægger sine uhyre traditionsbundne rockklange ovenpå en stribe melodier uden nævneværdigt schwung.

»Hvem er du, når du bliver klædt af / under tjekket designerkluns? / Er du en iskold seriemorder / der kigger på, mens vi synker til bunds«. Nej, lyrisk er vi heller ikke i de egne, som C.V. Jørgensen, Peter H. Olesen og andre sangskriverbegavelser befolker. Men tro nu ikke, at Falchs sange vil leve forgæves. For hans midaldrende tilhængere med bondeskjorte, tynd hestehale og Lennon-briller, der har været med siden Malurt, vil elske dem, og det samme vil P4 helt sikkert.

I mine ører er det imidlertid kun digteren F.P. Jacs søvngængersikre recitationer sidst på udspillet, som lyser op. Resten er ikke stort andet end klodsede strofer, forudsigelig instrumentering og kedsommelige omkvæd. Beklageligvis.