Band of Horses
En af sidste års allerbedste rockudgivelser blev leveret af Band of Horses, hvis såvel dynamiske som tænksomme sangskrivning placerede dem et sted mellem My Morning Jacket, Great Lake Swimmers og tidlig R.E.M.
‘Everything All the Time’ har siden udgivelsen trukket en stadig større hale af beundrere efter sig, som bare ikke kan få nok af det hypermelodiske album, der pendulerer mellem sørgmodig stilfærdighed og forblæste, stadionstore kulminationer. Og opfølgeren vil vække samme begejstring, idet de nye numre i den grad minder om forgængerens. I ‘Is There a Ghost’ er det således det susende og berusende refræn, der slippes løs, og i ‘No One’s Gonna Love You’ driver den krystallinske tristesse fra guitarerne som regndråber på en efterårsrude.
Nu er det jo ingen skam at gå sine egne dyder i bedene, og når Band of Horses er så gode til at være Band of Horses, og når Ben Bridwells vokal er så forbandet nærværende, ja, så er det altså bare om at klappe i sine små hænder.
På ‘Cease to Begin’ trækker Bridwell og de øvrige heste ganske enkelt musikken med en yndefuld, ærkeamerikansk vitalitet, der i den bedste af alle verdener når ud på samtlige FM-bånd. »The world is such a wonderful place«, lyder det et sted, og vel er det kun en halv sandhed, men det er i hvert fald ikke dette orkesters skyld.