Dave Gahan

Det andet soloalbum fra Depeche Mode-frontmand Dave Gahan er langt mere modigt og udfordrende end dets forgænger ‘Paper Monsters’ fra 2003. Gahan har ikke længere noget, han skal bevise i forhold til evnen til at stå på egne ben, hverken overfor fans eller kollegaerne i den elektroniske trio. Det er rart, for det giver plads til flere eksperimenter og udskejelser, hvilket får albummet til at hæve sig over at være en klassisk rockplade til et mere interessant bekendtskab.

Instrumentpaletten er udvidet i flere retninger med både elektroniske instrumenter og strygerarrangementer. Nedtoningen af rockinstrumenteringen giver Gahans vokal den plads, den har brug for. Stemmebåndet er efterhånden blevet godt slidt efter mange år på scenen og efterfølgende smøring. Men timeglasset er dog ikke på nogen måde ved at rinde ud, hvilket blandt andet kommer til udtryk i fuldt flor på ‘Deeper and Deeper’.

Det er sikkert kærkomment med en udgivelse fra en frontmand for et band med en af de mest hengivne følgeskarer og en udgivelsesratio, der gradvist er blevet mindre og mindre med årene. Og pladen skuffer heller ikke, da den giver langt mere end en tredjedel Depeche Mode og fuld valuta for pengene.