Marvins Revolt

Man når aldrig at kede sig. Måske fordi, de hyppige temposkift roder godt og grundigt rundt i den indre rytmeboks. Måske fordi, arrangementerne hele tiden overrumpler de tillærte vers-omkvæd-forventninger, og helt sikkert fordi, man hele tiden skal holde ørene stive for at finde ud af, hvor sangene er på vej hen. Med andre ord er andet album fra Marvins Revolt en interessant og uortodoks rockskive.

Bandet er blevet et medlem mindre siden albumdebuten, ‘Fell in Love with Tanks & Satellites’ fra 2006, og er i dag en trio. Det er ikke det eneste, der er sket. Marvins Revolt har skruet ned for støjen og udviklet et mere komplekst lydbillede, hvor små guitarfigurer, hurtige trommefills og korte korstykker fylder, og hvor skift og kontraster er et nøgleord: Kontrasten mellem støjen og det rolige backingkor, mellem de fine guitarfigurer og tunge metalriff og mellem indiepoppede håndklap og den rå rockenergi. Men især kontrasten mellem de hurtige temporidt og de roligere momenter griber fat i lytteren.

Og det er måske meget godt, for generelt bruger Marvins Revolt ikke mange kræfter på at fange lytteren med hooklines, omkvæd eller andre let genkendelige hitkneb. De bevæger sig hellere ud i længere eksperimenterende passager, og derfor kan det være lidt svært at komme ind på musikken. Men man kan jo prøve at give sig tid. Man kommer ikke til at kede sig.