Robosonic

Det er ikke helt uden mening, at Robosonic har opkaldt deres albumdebut efter den turbulente litterære periode i 1700-tallets Tyskland. De unge, vilde ‘sturm und drang’-forfattere
hyldede det emotionelle frem for det rationelle, og i covernoterne gør Berlinduoen selv deres målsætning klar: Frihed, aktionstrang og store følelser i firefjerdedelstakt.

Det lyder mere højpandet, end det reelt er, selvom flere af tracktitlerne refererer til kunstens verden. Albummet er først og fremmest et friskt bud på lydsporet til steder, hvor de fortidige forfatterrebeller kunne have hængt ud, hvis de havde levet i dag – urbane klubber, illegale raves eller dekadente penthousefester. Techno og electro udgør grundstenene, men legesygen er lige så stærk som dansepulsen, når Robosonic bygger videre med elementer i alskens farver og former.

Derfor bevæger debuten sig lige fra skævt stolprende techno på ‘Die Blechtrommel’ over snurrig robotfunk på ‘Kaputt in Hollywood’ til bastant techhouse med opklippede stumper af Suzanne Vegas ‘Tom’s Diner’ på ‘Die unerträgliche Leichtigkeit des Seins’. Alt sammen krydret med pudsige detaljer og samplede dialogstumper, der åbner musikken op og indimellem hiver den ud af klubmørket. Det betyder imidlertid ikke, at Robosonic går på kompromis med danseappellen, for rytmerne har hele tiden adresse mod bentøjet på dette veloplagte album. Ingen nørdet minimalisme her, men derimod sprælsk og opløftende dansemusik, der ikke er bange for at vise studenterhuen frem.