The Dreamers

Svenske The Dreamers er bestemt ikke til stunder med fest og ballade. Tværtimod præsenterer duoen den blideste og blødeste bossanova omgivet af fjerlet og lun indiepop.

De to medlemmer skiftes til at lægge vokal til, hvor Sarah Nyberg Pergaments stemme er så fin og sart som en sommerbrise, mens Kevin Wrights er både skrøbelig – ikke langt fra First Floor Powers Karl Jonas Winquist – og charmerende varm. Dermed supplerer de hinanden fornemt.

Instrumenteringen er helt igennem enkel og kan på nogle numre fremstå nærmest jazzede, for eksempel på det afsluttende ‘Goodnight Farewell My Friend’, som er en vaskeægte afskedsvise i sin rolige, beherskede melankoli. På ‘One Day in the Woods’ gemmer en skøn harmonika sig i lydbilledet, og på ‘Piccadilly Night Bus’ tirrer klagende toner fra en cello. Overalt lurer slumrende maracas, glidende guitarstrenge og afdæmpet piano.

Flere numre har melodier, der sætter sig fast med iørefaldende omkvæd, og som egentlig bare er rigtig rare i deres lettilgængelighed, og duoen leverer en elegant og sammenhængende plade, som smyger sig stilfærdigt om lytteren. Men den er også så stillestående og beroligende, at den kan blive en anelse søvndyssende.