To Rococo Rot

Mens mange har ventet længe på nyt fra To Rococo Rot, var det nok de færreste, der havde troet, at når det endelig skete, ville det blive i form af en hyldest til en skrifttype. Ikke desto mindre er det første nye materiale fra electronica-trioen siden 2004 en hyldest til Helvetica, skrifttypen som for nylig kunne fejre sit 50 års jubilæum.

Men der er andre, i To Rococo Rot-sammenhæng, atypiske aspekter på albummet. Først og fremmest er formatet, et minimalbum med otte numre på kun 21 minutter, dem uvant, og så er instrumenteringen anderledes, end man er vant til. Trommer, bas og analoge synthesizere er røget ud til højre, og de korte electronica-numre er næsten udelukkende kreeret på computer.

Det valg har gjort det muligt for trioen at styre langt flere bolde rundt i luften, end de plejer, og resultatet er blevet et mindre elegant og mere hektisk lydunivers med højere bpm og uden den analoge varme, man normalt forbinder med To Rococo Rot, men samtidig også et univers, hvor langt flere ideer afprøves – med svingende held bør man måske tilføje. For selvom albummet er velproduceret, rigt på gode ideer og bestemt har sine øjeblikke, bliver det aldrig for alvor vedkommende uden den rette opbygning.