Black Mountain – uinteressant jamsession

»Welcome to our private party«, lød det fra Black Mountain, da de gik på scenen foran et publikum, der ikke talte flere hoveder, end der kunne være til en hæderlig fest i en toværelses lejlighed. Og efterhånden som koncerten skred frem blev det også småt med kontakten til de få tilhørere, og bandet forsvandt længere og længere ind i deres private jamsession.

De lange soloer var såmænd sjove nok de første tre gange, men i længden var det bare alt, alt for meget ligegyldigt lir. Mange af sangene begyndte lovende, men for ofte forduftede fokus i de lange instrumentale flader. Synd, for bandet spiller ellers utrolig stramt sammen. Den ellers så fremragende ‘Druganaut’ blev fremført med en stærkt decimeret vokalside og nummeret mistede totalt pusten, da først forsanger Stephen McBean skulle vise evner på guitaren, hvorefter Jeremy Schmidt gav prøver på talenterne bag keyboardet.

Bandet fik også luftet nye numre, og det er stadig den tunge, stenede rock med stærkt buldrende trommer, der er canadiernes varemærke. At dømme ud fra koncerten har Amber Webber imidlertid overtaget mere af vokalsiden, og det er ikke udelukkende positivt. For mens hendes stemme er ubetinget smuk, så passer McBeans rustne stemmebånd ganske simpelt bedre til den stenerrock, bandet gør sig i. Selvom Black Mountain bestemt er set bedre, så skal det retfærdigvis nævnes, at der var enkelte højdepunkter undervejs. Især ‘Bright Lights’ lover godt for det kommende album.