Ungdomskulen

Det ser ud til, at 00’erne vil blive husket som det årti, hvor dansabel rock var dominerende. Nuvel, det er måske lidt for tidligt at gøre status på den måde. Men først blev 80’ernes punkfunk revitaliseret af The Rapture, Franz Ferdinand med flere, og det udviklede sig over i new rave-scenen, som er primært britisk og pumper afsted på 90’ernes elektroniske club-scenes energi. I et fremtidigt retroperspektiv vil man måske bare slaske det hele sammen til en eller anden dance-rock-betegnelse, men den har i hvert fald været bemærkelsesværdigt populær siden starten af dette årti.

Norske Ungdomskulen er en af de nordiske repræsentanter på scenen og viser med deres debutalbum, at de også er nogle af ivrigste. Energien er næsten hysterisk og umiddelbart nærværende i deres personlige bud på, hvordan benene skal svinges. Fremad i højt tempo rykker de tre nordmænd deres instrumenter så voldsomt rundt, at de nogle gange næsten lyder som et metalband.

Decideret guitarstøj skriger også ind over de afvekslende sange, som nogle gange drager på eventyr og trækker sangene ud i 6-7 minutter. Med den energi bandet lægger for dagen, bliver det dog lidt for enerverende i hele otte sange, og det ungdommelige vovemod kunne derfor med fordel være blevet redigeret af en eftertænksom hånd. På den anden side er det ufærdige også noget af charmen ved bandets debut.