The Storm

Pernille Rosendahl og Johan Wohlert har med imponerende branche- og medietække gjort alt rigtigt for at skabe hype om deres fælles projekt, The Storm. Og netop derfor er det så meget større en skuffelse, når man rent faktisk har debutalbummet dryssende ud af højtalerne. For til forskel fra The Storms fintslebne attitude og Roy Thomas Bakers stilsikre produktion, er sangene på debutalbummet en blodfattig omgang.

Det starter meget godt med åbningsnummeret og førstesinglen ‘Drops in the Ocean’, der sammen med slutnummeret ‘Lay Down Your Head’ tegner lyspunkterne på albummet. Her er der nerve og dybde, og sangene viser, at The Storms monumentale og æteriske poprock godt kan fungere, når sangskrivningen er i orden. Desværre falder resten af albummet langt, langt under standard.

Albummet domineres af skabelonskårne sange iklædt patetisk storladne klæder – røvballerock med eyeliner og sort neglelak – og numre som ‘Lullaby’, ‘Everchanging’ og ‘The Tables Turning’ er simpelthen fornærmende ringe, når man tænker på, at det er to så erfarne kræfter, der står bag. Pernille Rosendahl synger pænt men ferskt og uden den nødvendige power og indlevelse til at løfte de tyndbenede sange, og det hele ender lidt som en musikalsk udgave af en hårdt vandpumpet hamburgerryg.

Albummet var blæst op til det helt store, men ender nærmere som blid brise over Albertslund end storm over Danmark.