Crystal Castles

Dem, der mener, new rave er mere end en udbrændt glowstick i en gyde, kan nu glæde sig til at tune ind på en update, der burde være udkommet for længst. Trashpop/bitpunk-pionererne Crystal Castles har været med hele vejen. Koblet op på en god internetforbindelse i Toronto har de leget ‘the next big nothing’ på Myspace med en overskuelig og præcis succes.

En række forrygende remixes og numre som ‘Magic Spells’, ‘Alice Practice’ og ‘Airwar’ har lirket ørene op for produceren Ethan Kaths sindrige brug af simple syntetiske elementer og småtørre beats toppet af sangerinden Alice Glass’ skrige-vokal igennem snart to år. Men den manglende nyhedsværdi på første del af albummet gør jo ikke numrene mindre originale. Sammen med det overraskende Van She-remake ‘Vanished’, det popsang-samplende ‘Good Times’, og det næsten Khonnor’ske ‘Tell Me What to Swallow’ fungerer de kendte numre som fine referencepunkter og nogenlunde fast grund under fødderne imellem flere af de udfordrende nye numre, der hovedsagligt bevæger sig af instrumentale spor ud i det digitale drømmeland. Visse af numrene tåler på ingen måde dagens lys, men er forbeholdt kælderfester i de seneste nattetimer, hvor alt er tæt på slut. Der er det ren punk.

Samtidig er det svingende energiniveau en imponerende balanceakt, som lykkes langt hen af vejen, men som også er stort set umulig at følge til dørs på et traditionelt album, hvor rækkefølgen er givet én gang for alle.