Poni Hoax

Den anden langspiller fra den franske kvintet Poni Hoax fortsætter i samme diskokaos som debuten fra 2006. Her er fransk arrogance blandet med selvironiske rock’n’roll-attituder og svedige diskorundgange. En kombination, der ikke ligger langt fra danske WhoMadeWho.

Nu er det de nørdede kunststuderende med store hornbrillers tur til at feste, for her handler det om at være alt andet end almindelig. Det kan godt være, at man kan genkende elementer fra rock, pop eller disko. Men alt får en tur i maskineriet og bliver tillagt en sort-ironisk distance.

Nicolas Kers vokal lyder som om, han lige er ankommet med Dr. Whos tidsmaskine direkte fra 80’erne. Han får teatralsk croonet sig vej igennem diskohelvedet, så man bliver helt i tvivl, om han rent faktisk mener, hvad han synger. I hvert fald leverer han en melankoli, der står i skærende kontrast til diskorytmernes uptempo og de hoppende basgange.

Med ‘Images of Sigrid’ tilfredsstiller Poni Hoax den kræsne smag, der vil have lidt mere for skillingerne end glanspolerede poplyde men stadig have lidt genkendelighed at hænge fast i. Poni Hoax er ikke bange for de store armbevægelser, for de er allerede på dybt vand.