- Iceages bedste album lyder stadigvæk lige så friskt, vildt og kompromisløst som i 2014
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Alibi Tom
Den svenske gruppe Out Of Clouds har på deres første langspiller skiftet navn til Alibi Tom og har i samme ombæring valgt at bevæge sig mod et mere ambitiøst og rocket udtryk. Det er der kommet en momentvis glimrende debut ud af, der dog lider under et lidt for flagrende udtryk.
Kvintetten er ellers et af den slags bands, der umiddelbart kan det hele. Sangene er skrevet med stor melodisk tæft og byder på masser af intelligente arrangementer, flotte vokalharmonier og opfindsomt guitarspil. Men at være dygtig til sit kram er som bekendt ikke altid nok. Man savner ganske enkelt noget mere personlighed.
Bandet rammer ellers for alvor guld på numre som det indledende guitardrøn ‘Fire’, den højstemte ‘Sometimes I’m Afraid’ samt den dramatiske ‘Botanisten’, der placerer sig et eller andet mærkværdigt sted mellem Midlake og Muse. Hver for sig er sangene ganske fremragende, men desværre lyder de samtidig så forskellige, at de i princippet ville kunne være lavet af tre forskellige bands.
Efter endt lytning sidder man tilbage med en fornemmelse af, at bandet kan og vil så mange forskellige ting, at de ikke helt kan bestemme sig for, hvordan de vil lyde. Og når det samtidig kun kan blive til en håndfuld træffere, selvom man har tretten skud i bøssen, ender Alibi Toms debut at være en noget ujævn affære.
Alibi Tom. 'Scrapbook'. Album. Leon/Bonnier Amigo.