Cold War Kids

Da det amerikanske indieband Cold War Kids i 2006 fik et mindre gennembrud, var det i høj grad takket være singlen ‘Hang Me Up to Dry’, der fulgte med debutalbummet ‘Robbers and Cowards’. Nu er gruppen klar med opfølgeren, og selvom den to år gamle hitsingle ikke på noget tidspunkt bliver overgået, er der stadig tale om et vellykket og helstøbt album.

På ‘Loyalty to Loyalty’ lyder Cold War Kids lidt som Jeff Buckleys beskidte og uregerlige lillebrødre, der har slået sig løs i kælderen og ikke helt kan finde ud af, om de vil spille indie, blues, soul eller grunge, så de gør det hele på én gang. Resultatet er en sært medrivende og eksperimenterende omgang bastardrock, som er skramlet, sjælfuld og nærmest ved at briste af nerve. Albummet oser af tilrøget værtshusstemning og byder på alt fra klaverdrevne ballader til storslået melodisk guitarrock, hele tiden med forsanger Nathan Willets karakteristiske vibrerende vokal som det absolutte midtpunkt.

Willets vokal vil givetvis skræmme en del lyttere væk, for koldkrigsknægten er ingen skønsanger i klassisk forstand og balancerer ofte på grænsen mellem det bevægende og det enerverende. Det er selvsagt en problematisk balancegang, men i kraft af et par iørefaldende melodier og en opfindsom og skæv instrumentering ender musik og vokal faktisk med at gå op i en højere enhed på et album, der er dragende på sin helt egen facon.

Cold War Kids. 'Loyalty to Loyalty'. Album. Downtown/V2/Bonnier Amigo.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af