Noah And The Whale

Kærlighedens uransagelige veje har gennem tiden leveret brændstoffet til nogle af musikkens mest rørende, poetiske og mindeværdige tekster. Men samtidig også til nogle af de mest tåkrummende og stereotype. Det kræver med andre ord noget ud over det sædvanlige, hvis man for alvor vil behandle dette universelle emne på en ny og interessant måde. Ikke desto mindre kaster den britiske kvartet Noah And The Whale sig ufortrødent over den svære kunst på deres første langspiller.

Bandets musikalske udgangspunkt er en charmerende omgang folket indiepop med masser af stramt klimprende akustisk guitar, begejstret håndklap og stemningsfulde strygere. Kvintetten mestrer både det kækt energiske på åbneren ‘2 Atoms in a Molecule’, det højdramatiske på den Arcade Fire’ske ‘Give a Little Love’ og det naivistisk sukkersøde på ‘5 Years Time’. En imponerende spændevidde og variation, der snildt kunne gøre det ud for soundtracket til en af deres store helte Wes Andersons skæve film.

Albummet er langt hen ad vejen en ubetinget fornøjelse at lægge ører til, men det trækker dog ned på tekstsiden, at den underspillede forsanger Charlie Fink i næsten alle sangene bruger hjertet som symbol. Det virker lettere uopfindsomt taget i betragtning af det bid og vid, der ellers præger hans tekster i deres bedste øjeblikke. Men det er en mindre detalje på et ellers dejligt album, der langt hen ad vejen formår at yde sit emne den retfærdighed, det så absolut fortjener.