Land of Talk

Canada og ikke mindst Montreal er efterhånden blevet for indierock, hvad Seattle var for grunge, nemlig meget mere end blot en fysisk lokalitet med et stort antal musikere. Det er i ligeså høj grad et prædikat, der står som garant for kvalitet og således baner vejen for nogle af scenens musikere, der måske ikke ellers var nået så bredt ud. Med Montreal som hjemby og indierocken som genre har trioen Land of Talk, med sangskriver, sanger og guitarist Elizabeth Powell som omdrejningspunkt, derfor gode kort på hånden. Føj til dette, at deres nye album er produceret af et af årets hotteste navne, Justin Vernon, alias Bon Iver.

Nu gør ydre omstændigheder det jo ikke alene, men heldigvis holder materialet fra ‘Some Are Lakes’ højt niveau. Det sprog, der anvendes i Talens Land, er bygget op af simple virkemidler – skrattende guitarer og melankolske maj-akkorder – og er således på ingen måde komplekst og ej heller revolutionerende. Til gengæld er det skarpt skåret og pokkers fængende, hvilket titelnummeret et godt eksempel på. Allerbedst er imidlertid den skrøbelige ballade ‘It’s Okay’, hvor bandet virkelig omfavner melankolien. For selvom Powells vokal sagtens kan bære de mere aggressive numre, er det især i de følsomme partier, man for alvor bliver fanget af stemningen. Det til trods er ‘Some Are Lakes’ et sikkert album, der om noget blot manifesterer Montreals rolle som Metropol i indierockens land.