- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Okkervil River – med bankende hjerte
Okkervil River har efterhånden udgivet plader i hen ved ti år, men det var først med det flotte album ‘Black Sheep Boy’ fra 2005, at amerikanerne brød igennem til et lidt større publikum. Og der var da også ganske pænt besøgt, da de seks musikere gik på scenen på Voxhall og spillede deres patos-fyldte rock med rødderne solidt plantet i country-traditionen.
I front for det hele var forsanger Will Sheff, som fra start virkede meget veloplagt og travede rundt på alle scenens ledige kvadratmeter og skålede med de mest energiske publikummer. Will Sheff gjorde i hvert fald sit til, at det skulle blive en god aften. ‘Girl in a Port’ fra sidste års stærke album ‘The Stage Names’ og ‘Black’ fra ‘Black Sheep Boy’ var tidlige højdepunkter, som gjorde, at der fra start var fyret op under de fremmødte. Og det klædte bandet bedst, når de havde tempoet i vejret, og de gav sig selv lov til at spille igennem.
Gassen gik dog lidt af ballonen, når Okkervil River skruede ned for blusset. En ballade som ‘A Stone’ blev ganske vist fint fremført og strålede i al sin skønhed, men intensiteten fra de mere rockede sange manglede. Sådanne momenter var der desværre flere af. Til slut reddede bandet dog lidt hjem igen via en fin overraskelse i form af en coverversion af John Lennon-klassikeren ‘Jealous Guy’.
Koncert.