Peter Bjorn and John

Indrømmet. Jeg forelskede mig hovedkulds i Peter Bjorn and John, da de for snart tre år siden brød igennem med monsterørehængeren ‘Young Folks’. Et nummer der satte indiepop-trioen på verdenskortet i en grad, så selv Kanye West begejstret omtalte bandet på sin blog.

Og heldigvis er alt meget ved det gamle på ‘Living Thing’, der er gruppens fjerde regulære studiealbum. De halvfalske vokaler leveres fortsat af alle tre medlemmer, teksterne er pragtfuldt naive og leveres stadig med en svensker-accent så tyk, at ‘change’ altid bliver til ‘sjains’. Peter Bjorn and John har heller ikke glemt, hvordan et hit skal skæres, og på numre som ‘Lay It Down’, ‘It Don’t Move Me’ og den maniske ‘Nothing to Worry About’, der lyder som en børnehavetur til helvede, forkæles man af fængende melodilinjer i uortodoks indpakning.

Alligevel er min begejstring ikke helt så stormende som tidligere. Der er enkelte numre, der tangerer det ligegyldige, og lydbilledet er sine steder så spartansk og tyndt besat, at det næsten truer med at falde fra hinanden. Det største problem er dog, at det, der tidligere virkede så naturligt og ligetil, nu lyder som noget, der er resultatet af hårdt arbejde.

Så måske formularen skal justeres en smule, hvis ikke de tre herrer skal ende, som de er afbildet på albumcoveret: Som døde trofæer, der kun giver svage minder om en sprællevende og tankeløs fortid.