Andreas Tilliander

Andreas Tilliander er en mand med mange kasketter. Foruden navnet i sit eget pas har den svenske electronica-artist arbejdet under pseudonymer som Mokira, Lowfour og Rechord, men denne gang optræder kunstneren igen in persona.

Tilliander er primært kendt fra minimal- og click’n’cut-genren, men på ‘Show’ er armbevægelserne og rækkevidden udvidet yderligere. På førstesinglen ‘Caught in a Riot’ lyder Tilliander sine steder som en programmeret udgave af The Whitest Boy Alive, mens ‘She Don’t Cry’ er en mere dubbet og sfærisk mundfuld med rumklang og slæbende, døsig vokal. Andre steder er der både ambiente og hårdtslående techno-lydbølger, og på nummeret ‘Medicine’ er det Familjens Johan T. Karlsson, som supplerer med sin egen vokale medicin. Men nej, nogen vokalmæssig wunderkind er han bestemt ikke, og hvis det er den medicin, der hentydes til i titlen, kan man kun foretrække en kras hostesaft eller Dr. Nielsen.

Til gengæld er albummet trods sine enkelte atmosfæriske forstyrrelser en langsomt lokkende affære, som både kan sætte blodcirkulationen i svingninger under klubbernes stroboskoplys og tankerne på vandringer i de mere komfortable hyggekroge rundt omkring.

Bedst er Tilliander, når han lukker sine lune, melodiske vinde ind i det ellers frostkolde elektroniske univers. Set over et helt album skinner disse personlige solstrejf dog lidt for sjældent igennem, og udgivelsen lider af og til under sin ubeslutsomhed og golde lydlandskaber.