Junior Boys

Alt er ved det gamle. Jeremy Greenspans falsetvokal smyger sig op ad de poppede synth-effekter pakket ind i r’n’b-papir, mens bassens tyngde holder skruen i vandet. Efter to yderst vellykkede album, ‘Last Exit’ (2004) og ‘So This Is Goodbye’ fra 2006, har Junior Boys fundet deres ståsted på ‘Begone Dull Care’, hvor de tager sikkert afsæt i bevidstheden om egne kvaliteter.

Junior Boys mestrer stadig at efterlade lytteren i en tilstand af opløftende sørgmodighed. Med melankolske virkemidler skærer de sig gennem marv og ben, men i et tempo der fremkalder smil og spontan fest. Pladens højdepunkt serveres i form af ‘Bits & Pieces’, der sender referencer til de tidlige Junior Boys-dage på ‘Last Exit’. Nummeret er et studie i klip-klistre-disciplinen samt drengenes evne til at koordinere et sammensat og mangfoldigt lydbillede, hvilket underbygges, når de bryder ned, gør plads til en saxofons fløjlsbløde toner for derefter at runde af med armene i vejret. Men bedst som man tror, at alt er ved det gamle, ændres der kurs med ‘Dull to Pause’, hvor tempoet atter trækkes ud, og i bedste spillemandsstil fylder Greenspan og Didemus rummet med banjo og svævende klokkespil.

Selvom ‘Begone Dull Care’ veksler i kvalitet, må man på ny tage hatten af for de to canadiers evne til at skabe lækre og formfuldendte lydbilleder, der på en gang hylder melankolien og de ensomme hjerter – pakket ind i et dansabelt udryk der holder den skærende ensomhed på afstand.