Savath y Savalas

Guillermo Scott Herren er stilmæssigt lige så håndfast som et stykke vådt sæbe, men på trods af at han alene i år udgiver tre plader med forskellige projekter, kan man bestemt ikke beskylde ham for at forhaste sig. Han er bedst kendt som elektronisk orienteret beatsmed under navnet Prefuse 73, men som bærende kræft i Savath y Savalas tager Herren det helt stille og roligt med en samling numre, der alle tysser på lytteren for at få ørenlyd.

Med tilkomsten af lydmageren Roberto Carlos Lange er projektet blevet en trio, men Herrens vane for at frigøre sine numre fra faste strukturer og holdepunkter er stadig dominerende. Det giver, når det fungerer bedst, en kompositorisk frihed, men desværre ender ‘La Llama’ til tider i rigeligt introverte og karakterløse kollageøvelser.

Eva Puyuelo Muns’ lidt monotone catalanske vokal smyger sig luftigt om elektroniske og akustiske rytmer, der har en snert af afro-brasiliansk percussion. Blide guitarstrøg vækker en let genklang af latinamerikansk folk, inden lydbilledet igen dekonstrueres til fragmenter af trafiklarm, bølgebrus, fuglekvidder og messingskuren. Alt er kørt igennem et filter af mild vellyd, der overbeviser om Herrens uforlignelige producerevner, men som også befinder sig på kanten af navlepilleri.

Det bliver på intet tidspunkt dårligt, og blandt andet titelnummeret, ‘La Cura’ og ‘Pavo Real’ er flot skruet sammen, men gruppens andægtige tilgang til sin egen musik bliver i længden en anelse søvndyssende.

Savath y Savalas. 'La Llama'. Album. Stones Throw/VME.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af