Yeah Yeah Yeahs – tæt på rockekstase

Karen O er stadig den sejeste rock’n’roll-chick i min bog. Den titel forsvarede hun med stil under Arenas teltdug, hvor hun forførte den sidste energi ud af de mange fremmødte festivalgængere. Hvad enten hun lavede sin karakteristiske slow motion-dans, spruttede med vand, skreg sine skingre hyl eller nærmest slugte mikrofonen, så kunne man kun elske hende for sit oprigtige entertainer-gen.

Yeah Yeah Yeahs og Karen O lod dog musikken snakke og spillede et stramt set, hvor de nærmest kørte direkte fra det ene nummer til det næste. Der er heller ikke brug for så meget snak, når man har så mange strenge at spille på musikalsk, som Yeah Yeah Yeahs efterhånden har. Og de kom godt rundt i spektret med den nye melodiske synthrockende ‘Zero’, den gamle, punkrockede ‘Date With a Night’ og mere rolige numre som ‘Runaway’ og en akustisk version af den eminente kærlighedssang ‘Maps’.

Men da Karen O efter en lille time skreg sit sidste hyl, klappede af publikum og gav to ‘thumbs up’, var det svært ikke at blive en smule overrasket. For de var ellers i gang med en fin opbygning og kunne sagtens have taget publikum helt ud i ekstasen med et par ekstra numre fra deres imponerede sangkatalog. Nu blev vi i stedet sendt af sted sultne efter mere – men der er selvfølgelig heller ikke altid dårligt.