Bibio

De sidste par år har Bibio høstet utallige lytter- og anmelderroser, og godt halvvejs gennem 2009 er årets andet Bibio-album allerede en realitet. Alligevel er der absolut intet, der tyder på, han har skyndt sig for at kunne ride videre på bølgen. Stephen Wilkinson, manden bag Bibio-navnet, har tværtimod begået endnu et imponerende veludført og personligt album.

Med ‘Ambivalence Avenue’ er Wilkinson rykket fra det toneangivende amerikanske pladeselskab Mush til det decideret legendariske ditto Warp. Og britens sange og produktioner synes som skabt til netop det selskab. Den lune og melodiske blanding af Boards of Canada-agtig electronica, J Dilla-klingende hiphopbeats og udflydende, melankolsk psychpop, der bringer minder om såvel Nick Drake som Ariel Pink’s Hauted Grafitti, har rødderne solidt plantet i den electronica, Warp var bannerførere for op gennem 90’erne – alt imens Wilkinson hele tiden formår at tage tingene et lille skridt videre.

‘Ambivalence Avenue’ er et miskmask af forskellige inspirationskilder, men det er hverken avantgarde eller vanskeligt tilgængeligt af den grund. Det er en blanding af en hel masse, man har hørt før, og endda i en blanding man har hørt før. Den elegance, hvormed det er udført, er til gengæld sjælden. ‘Ambivalence Avenue’ er et godt bud på årets sommeralbum.