Soulsavers

Det britiske producerteam Rich Machin og Ian Glover kiggede på deres sidste album som Soulsavers over Atlanten og udså sig den syngende Tollund-mand, Mark Lanegan, som deres altdominerende vokal-fyrtårn. Det er der med ‘Broken’ ikke lavet om på. Miksturen af sort/hvid soul, country, electronica og Lanegans Sydstats-gotiske lyrik er ligeledes intakt.

Starter vi med den positive kritik, så kan Lanegans rumlende dybe tobaks-croonerrøst stadig bære utrolig meget, og når det virkelig spiller for Soulsavers, beruser de totalt med eksempelvis heroin-gospelnummeret ‘All the Way Down’. ‘Can’t Catch the Train’ lyder, som var det skrevet til Tom Waits. I stedet prøver Lanegan kræfter med det, og resultatet er fortrinligt.

‘Death Bells’ og ‘Rolling Sky’ kæmper begge mod en lovligt mange-laget produktion, hvor guitar- og saxofonlir får lov at vælte sig rundt i lydmudderet, men de er dog begge i den vellykkede ende. Sidstnævnte byder på gæstesang fra den australske sangfugl Red Ghost, som også lukker og slukker med den lakonisk smukke ‘By My Side’.

Apropos gæster, kan det dog undre, hvorfor man indkalder celebrity-forstærkninger som Mike Patton, Jason Pierce fra Spiritualized og Gibby Haynes fra Butthole Surfers, når de dårligt nok er at høre under Lanegans grusede vokal. Derudover formår Soulsavers desværre heller ikke helt at levere varen resten af albummet igennem. Dertil er mange af kompositionerne for spinkle og anonyme. De flotte og dystre stemninger mestres til fulde, men sangskrivningen negligeres ofte, og det er en skam.