The Temper Trap – lige efter bogen
The Temper Trap var på papiret et af de bands, Beatday potentielt ville kunne bryste sig af ‘at have været først med’. Men den australsk/amerikanske kvintet viste sig at være et af de klart mindst interessante navne på årets program.
Gruppen viser stilsikkert, hvorfor U2-kapitlet i musikskoletimerne ikke har været spildt på dem. Så sikkert at man uden at fornærme nogen sagtens kan kalde ‘Sweet Disposition’ deres ‘With Or Without You’. Også selv om The Temper Trap skruer højere op for distortion og fuzz end forbillederne.
For The Temper Trap indledte ganske vist koncerten på Beatday med et overraskende støjende instrumentalstykke, men der gik ikke lang tid før støjen veg i baggrunden til fordel for traditionelle og vellydende vers/omkvæd-skabeloner. ‘Fader’, ‘Love Lost’ og ovennævnte ‘Sweet Disposition’ er rigtig fint popsnedkeri uden de store overraskelser. Og som på debutalbummet ‘Conditions’, der blev afliret i sin helhed og i længden sgu bliver ret kedsommelig, var kun den instrumentale stammedansfordrende ‘Drum Song’ et afbræk fra en ellers forudsigelig formel.
Det behøver sådan set ikke være et problem, hvis bare bandet havde adskilt sig fra mængden af ligesindede bands. Det gør de bare ikke. Heller ikke selv om den karismatiske og velsyngende forsanger Dougy Mandagi, sammen med den cirkelsvajende bassist Jonathon Aherne ledte an med god energi og spilleglæde. Faktisk er det svært at forestille sig The Temper Trap få meget mere ud af deres repertoire, end det de viste her. Alligevel overbeviste de ikke om, hvorfor lige præcis de skulle være et af de håndplukkede acts på Beatday 2009.
